Amalienborgmuseet besøgsguide – alt, hvad du skal vide inden dit besøg

Overblik

Adresse

Christian VIIIs Palæ, Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K, Danmark

Operatør

Kongernes Samling

Adgangsmodel

Tidsbestemt adgang i 15-minuttersintervaller med 60 personer; bliv til lukketid

Opført

1750 til 1760 efter Nicolai Eigtveds tegninger, færdiggjort af Lauritz de Thurah

Kongelig residens

Siden Christiansborgs brand i 1794

Nærmeste Metro

Marmorkirken (M3 og M4)

Hvad er Amalienborgmuseet?

Amalienborgmuseet er den ene del af Amalienborg, du kan gå ind i på en almindelig dag. Amalienborg er fire rokokopalæer omkring en ottekantet plads i Frederiksstaden, og den danske kongefamilie bor i dem, når de er i København. Museet holder til i Christian VIIIs Palæ, det nordvestlige palæ, og det drives af Kongernes Samling, som også driver Rosenborg Slot og Christiansborg Slot.

Det er et museum om det moderne monarki snarere end det gamle. Hvor Rosenborg fortæller historien om enevoldskongerne, tager Amalienborg over med Glücksburgerkongerne, der har regeret siden 1863: deres private arbejdsværelser, salene der stadig bruges til kongelige begivenheder, og genstandene der bandt familien til Europas hoffer. Museet åbnede i sin nuværende bygning i 1994.

Read the full guide: Det skal du se på Amalienborg →

Pladsens korte historie

Frederik V igangsatte Frederiksstaden for at markere trehundrede år med den oldenborgske slægt på den danske trone, og Amalienborg var midtpunktet. Nicolai Eigtved planlagde fire identiske palæer til fire adelige familier, placeret omkring en ottekantet plads. Byggeriet begyndte i 1750. Efter Eigtveds død i 1754 fortsatte Lauritz de Thurah strengt efter hans planer, og palæerne stod færdige i 1760. Rytterstatuen af Frederik V af den franske billedhugger Jacques Saly blev afsløret midt på pladsen i 1771.

Palæerne blev kongelige ved et tilfælde. Da Christiansborg Slot brændte i februar 1794, havde den kongelige familie ingen steder at bo, og de adelige ejere var villige til at sælge. Christian VII's husstand flyttede ind i december samme år, og konger har boet på pladsen lige siden og lagt navn til de fire palæer: Christian VII's, Christian VIII's, Frederik VIII's og Christian IX's.

Christian VIII's Palæ

Museets bygning blev påbegyndt for grev Christian Frederik Levetzau, hvorfor den også kaldes Levetzaus Palæ. Da hans families bo solgte den, satte de én betingelse: Levetzauernes våbenskjold måtte aldrig fjernes. Det sidder stadig på bygningen ved siden af monarkens, en detalje de fleste går lige forbi.

I 1794 overgik palæet til kongens halvbror Frederik, og maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard nyindrettede interiørerne i den nye franske empirestil. Frederiks søn, Christian Frederik, voksede op her, overtog palæet i 1805 og blev konge som Christian VIII i 1839, og sådan fik bygningen sit navn. Senere var det hjem for Christian X og dronning Alexandrine og for kronprins Frederik, nu kong Frederik X, indtil hans bryllup i 2004.

Kongernes arbejdsværelser

Museets hjerte er en række private arbejdsværelser tilhørende fire konger, Christian IX, Frederik VIII, Christian X og Frederik IX, plus dronning Louises dagligstue. Museet bemærker, at tidens dronninger havde deres egne pligter, hvorfor hendes overfyldte stue oprindeligt blev beskrevet som hendes arbejdsværelse. Værelserne følger ikke kronologisk rækkefølge: Frederik IX's lyse arbejdsværelse, med moderne møbler side om side med historiske genstande, kommer først.

De fleste af disse værelser blev først indrettet i andre palæer på pladsen og senere genskabt her. Frederik VIII's imposante arbejdsværelse stod oprindeligt i det palæ, hvor kong Frederik X i dag holder sin nytårstale. Christian IX's mørke arbejdsværelse, fyldt med familiefotografier, optager et hjørneværelse. Kun Christian X's arbejdsværelse står stadig på sin oprindelige plads, fordi han var den eneste Glücksburgerkonge, der boede i dette palæ.

Piano nobile og Gala Hall

Ovenpå ligger piano nobile, palæets store etage. Salene er ikke en kulisse: den kongelige familie bruger dem stadig til officielle besøg og begivenheder, og Gallasalonen er blandt dem. Det er i denne del af bygningen, museet viser sine særudstillinger, og lydguiden bruger den til at føre dig tilbage til enevældens storhedstid gennem forgyldte sale og rum designet til at udstråle magt.

Da rummene er i brug, skal du se dem som fungerende interiører frem for periodeinteriører. Meget af den oprindelige rokokoudsmykning inde i palæet er blevet udskiftet gennem århundrederne, efterhånden som beboerne indrettede rummene efter deres egen smag, så det, du ser, er lag på lag: attenhundredetallets proportioner, empiretidens ombygninger og det tyvende århundredes brug, alt sammen i én række døre.

Fabergé-kammeret

Fabergé-værelset er lille, mørkt og let at overse, og det rummer nogle af museets mest bemærkelsesværdige genstande. Det findes på grund af et ægteskab: i 1866 giftede prinsesse Dagmar, datter af Christian IX og dronning Louise, sig med den kommende kejser Alexander III af Rusland. Hun holdt tæt kontakt til sine forældre, og gaver lavet af den russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé rejste til København i årtier.

Se efter den forgyldte sølv-champagnekøler, som Dagmar og Alexander gav hendes forældre i bryllupsgave til deres guldbryllup i maj 1892, og en diamantbroche formet som den russiske kejserkrone, et af 18 identiske stykker lavet til Nikolaj II's kroning i 1896. Der er en bordlighter formet som et æg, der står på fire hjortehover, og et gyldent æg, der kan deles i fem stykker, herunder en lille høne, og som kunne indeholde parfume.

Dronning Alexandrines Salon

Palæets tidligere spisesal er nu Dronning Alexandrines salon, et spejlværelse om dronningen, der boede her sammen med Christian X indtil hans død i 1947, og derefter alene indtil sin død i 1952. Den er inkluderet i den almindelige museumsbillet.

Alexandrine huskes ofte som en stille skikkelse, og rummet forsøger at rette op på det. Gennem hendes kjoler, smykker, fotografier og film viser det en dronning, der spillede tennis og golf, sejlede med kongen og havde sit eget kørekort allerede i 1916. Det sætter også hendes liv i relief mod omvæltningerne i første halvdel af det tyvende århundrede, herunder besættelsen, hvor Christian X blev et symbol på national enhed.

Vagtskiftet

Den Kongelige Livgarde bevogter Amalienborg dag og nat, og vagtparaden finder sted på pladsen hver dag kl. 12. Den er gratis og offentlig, og den er ikke en del af nogen museumsbillet. Vagtposterne marcherer fra Rosenborg Slot kl. 11.30 gennem Københavns gader i bjørneskindshuer, og selve afløsningen sker foran palæerne.

Når kongen er i residens, marcherer Kongens Vagt også, med et orkester, der spiller militærmarcher. Pladsen er travlest fra omkring kl. 11.30, indtil vagten er skiftet. Hvis du vil have begge dele, giver et museumstidspunkt kort efter kl. 12 dig mulighed for at se ceremonien og derefter gå direkte ind gennem porten nærmest Frederiksgade.

Praktiske regler indenfor

Rygsække er ikke tilladt inde i museet, og håndtasker må ikke være større end 15 × 23 × 15 cm og skal bæres foran. Større tasker lægges i de gratis garderobeskabe, men der er ikke plads til kufferter eller stort bagage, så lad dem blive på hotellet. Klapvogne, barnevogne og barnevogne bliver i garderoben ved siden af museumsbutikken, og vugger er ikke tilladt indenfor; museet foreslår en slynge til babyer.

Det er ikke tilladt at spise og drikke på museet, og det samme gælder rygning, herunder e-cigaretter. Fotografering er tilladt med håndholdte kameraer og telefoner, men stativer og monopods er ikke tilladt, og kommerciel fotografering eller bryllupsfotografering er ikke tilladt. Museumsbutikken kan besøges uden billet.

Tilgængelighed

Museet er fuldt tilgængeligt, hvilket ikke er tilfældet for alle kongelige bygninger i København. Fra indgangen går du et niveau ned til museumsbutikken, hvor en platformslift fører dig til garderoben, toiletterne og en almindelig elevator op til gallerierne. Personalet ved indgangen hjælper med platformsliften. Elevatordøren er 80 cm bred, og kabinen er 145 cm lang med en vægtgrænse på 225 kg, så nogle store elektriske kørestole kan muligvis ikke være der.

Du kan låne en kørestol gratis, hvis du booker den i forvejen, og lette, transportable skamler er tilgængelige, så du kan tage dem med dig. Der er et tilgængeligt toilet i kælderen ved siden af elevatoren. Biler kan ikke køre ind på slotspladsen, så afsætning foregår på Frederiksgade, cirka 50 m fra indgangen. Fører- og assistancehunde er velkomne i snor.

Hvem er dette ikke for

Hvis du vil se kronjuvelerne, skal du tage til Rosenborg Slot, hvor de opbevares i kælderskatkammeret; Amalienborg handler om den moderne kongelige familie, ikke regalierne. Hvis du kun vil se vagtafløsningen, har du slet ikke brug for en billet: den er gratis på pladsen kl. 12. Og hvis du har et Copenhagen Card, accepterer museet det i museumsbutikken, så der er ingen grund til at købe hos os.

Familier bør booke voksenbilletterne. Unge under 18 år kommer ind gratis, men skal have en gratis billet, som de kan hente ved billetdisken på dagen eller få sammen med de voksnes booking. Hvis du også planlægger at se Rosenborg og Christiansborg inden for tre dage, giver Royal Palace Pass normalt mere mening end en enkelt museumsbillet.

Ofte stillede spørgsmål